Hos Tage Hemmingsen på Fyn har den norske hoppe, I D Finesse fået sit første føl – en hingst efter Maharajah.
Selv om ID Finesse (Father Patrick) er norskfødt, så har den 5-årige hoppe en dansk baggrund, idet hendes moder, Chanel (Chapter Seven) er født og opdrættet af Panamera Racing.
Chanels mor er Swept to Victory (SJ’s Caviar) 1.11.1 – 2.8 mio. DKK. Hun er mor til bl.a. Chanel, Schweppes (Muscle Hill) 1.12.3 – 516.500 SEK og Guardian Angel (Bold Eagle) 1.14.0 – 161.290 SEK.
Chanel er ustartet – hendes første afkom, Goosebumps (Trixton) er i Finland, hvor den har vundet 9 sejre i 40 starter, sat rekord 1.15.3 og tjent 14.998 Euro.
Efter ustartede ID Finesse har Chanel fået yderligere tre hopper samt fra 2023 en hingst, Captain Beyond (Captain Corey).
I D Finesse skal nu tilføres unghestestjernen Tetrick Wania – halvbroderen til Walner – med Muscle Hill som far.