TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Magiccarpetride imponerede

af | Nyheder

Anders Pedersen-trænede Magiccarpetride med Erik Adielsson i sulkyen vandt en suveræn sejr i 1 afdeling af Bjerke Cup i ny rekord 1.10.5 – og ligner vinderen af finalen. 2. afdeling vandtes af Rue du Bac foran Repay Merci.

Så sikkert vandt Magiccarpetride 1. afdeling i Bjerke Cup.

Så sikkert vandt Magiccarpetride 1. afdeling i Bjerke Cup.

– Det lyder måske mærkeligt, men det er min opfattelse at Magiccarpetride er endnu bedre i dag, end han var på Solvalla, sagde en glad Anders Pedersen efter sejren.

Og det var da også fakta, at 9-årige Magccarpetride satte ny rekord 1.10.5a/1609 meter med kræfter i behold!

Og så lå den det meste af løbet i dødens!!

Danskejede, men fransktrænede Ravenna med Bjørn Goop i sulkyen lagde fra land i et mægtigt tempo – de første 500 meter 1.08.7 og kilometer efter 1.10.6.

Og så var den ved at være træt og Magiccarpetride kunne tage over.

Ingen var i stand til at følge Magiccarpetride, der vandt sikkert i 1.10.5 – Disco AE var bedst i kampen om andenpladsen i 1.11.0, mens Thai Broadway tog tredjepladsen i 1.11.1. Den sidste finaleplads gik til Mr Exquisite i 1.11.1.

Classic Grand Cru med Steen Juul sad langt nede undervejs – havde startplads i anden række – og nåede ikke frem. Parret sluttede på en sjetteplads i 1.11.3 – det gav 5.000 kroner i præmie. Ravenna  sluttede næstsidst i 1.12.0.

Magiccarpetride var favorit til 17:10.

Samme odds stod favoritten også til i 2. afdeling.

Det var italienskfødte, svenskejede, men fransktrænede Rude du Ba med Roberto Andreghetti.

Rafolo er først i ål, en den galoperede opløbet igennem. Rue du Bac vinder foran Repay Merci.

Rafolo er først i ål, men den galoperede opløbet igennem. Rue du Bac vinder foran Repay Merci.

Og Rue du Bac indfriede forventningerne sikkert i 1.11.3 foran en stærkt afsluttende Repay Merci med Knud Mønster i 1.11.3. De to sidste pladser til finalen gik til Prince Tagg i 1.11.7 og Underpaid Hanover i 1.11.9.

Danskfødte Rafolo med Lars Anvar Kolle var førende undervejs i 1.08.6/500 m og 1.10.8/1000 m, men galoperede tilsyneladende umotiveret på opløbshjørnet.

Remee La Marc sad midt i feltet og sluttede femte i 1.12.1.

Startlsten til finalen i Bjerke Cup der køres som 7. løb ser således ud:

  1. Rue du Bac – Roberto Andreghetti
  2. Magiccarpetride – Erik Adielsson
  3. Disco A E –Ôrjan Kihlström
  4. Repay Merci – Knud Mønster
  5. Thai Broadway – Gunnar Austevoll
  6. Prince Tagg – Ralf Karlstedt
  7. Mr Exquisite – Tapio Perrtunen
  8. Underpaid Hanover – Bjørn Goop