TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mads Petersen tilbage med maner

af | Nyheder

Mads Petersen er tilbage på Bornholm, og det fik man tydeligt at se i aftes, hvor han vandt programmets tre sidste løb.

Mads Petersen - - tilbage som amatør på Bornhollm

Mads Petersen – – tilbage som amatør på Bornhollm

Mads Petersen er fratrådt hos Flemming Jensen og kører nu som amatør igen.

I aftes var han til start på fødeøen Bornholm ikke færre end otte gange i programmets ni løb!

Resultatet!

Tre sejre, to anden- og to tredjepladser – og en diskvalifikation for galop.

Det bornholmske publikum var tydeligvis glade for at se 22-årige Mads Petersen tilbage på øen, for i alle sine starter var han spillet til under fem gange pengene.

De tre vindere, Silver Game, Strong Shadow og Ofelia Kaas gav således ods 1,69, 2,69 og 2,43.

Sejren med Silver Game blev indehaverne af to V5-kuponer glade for.

Der var nemlig kun to kuponer, der levede efter 4. afdeling og de havde begge kryds ved Silver Game.

Den ene af kuponerne havde dog også et kryds ved Photo Semalu, og så ville gevinsten med DanTotos Dobbelt Op garanti være nået over 100.000 kroner, hvis den havde vundet.

Nu blev der 28.977 kroner tik hver af de to vinderkuponer, da Silver Game vandt og Photo Semalu sluttede på en fjerdeplads,