TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mads Petersen nummer syv på Vincennes

af | Nyheder

Der var ikke meget skub i Fakir de Desvres, som Mads Petersen kørte i det internationale amatørløb på Vincennes lørdag eftermiddag.

Mads Petersen på Vincennes. Foto PS Foto

1.18.2 de sidste 500 meter og en syvendeplads i et felt, hvor kun otte af de 15 deltagere kom i mål!

Efter en omstart, som belgieren Piet van Pollaert forårsagede – han troede som praksis er alle andre steder, at når en hest udgår med lavere programnummer så rykker man ind – det gør man bare ikke i Frankrig, og derfor blev der omstart.

I omstarten kom Mads Petersen ikke så godt afsted som i den første start og han blev sat af ude i tredje spor. Kørte frem mod spids, men fik svar af Good Friday, og kom herefter ned i inderbanen.

Op mod opløbssvinget var det tydeligt, at Fakiren og Mads ikke havde meget at byde på.

Afgørelsen i løbet blev ret dramatisk idet de to første heste over mål diskvalificeredes.

Flash de Celland, der var en sikker vinder, blev diskvalificeret for trængning i opløbssvinget og andenhesten Gloriose Bello blev hængt ud for urent trav..

Nu vandt i stedet Enerise Flash med schweiziske Xavier Boway  i 1.14.9a/2100 m– og med de to diskvalifikationer kom syvendepladsen til Fakir des Cesvres og Mads Petersen i hus i 1.16.0 – præmie 150 Euro