TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mads Petersen i sidste afdeling

af | Nyheder

Mads Petersen blev den endelige vinder af kuskekonkurrencen, Sigter mod Stjernerne, da han vandt finalen onsdag eftermiddag på Skive Trav.

Inden finalen var Mads Hviid Nielsen klart førende med 71 points foran Mads Petersen med 46 og kun en sejr til Mads Petersen og at Mads Hviid sluttede uplaceret kunne rykke ved rækkefølgen

Mads-Petersen-Vincennes

I fjor var Mads Petersen med på Stald KTAS-turen til Paris. Nu har han vundet rejsegavekort nok til et par ture til Paris . eller måske til USA?

Mads Petersen sad bag 14:10 favoritten Rine Chen Hai og efter en veldisponeret kørsel, så var parret til slut en meget sikker vinder af løbet. Mads Hviid Nielsens hest Ta Dalimo tabte til gengæld pusten over de sidste 500 meter og sluttede først på en syvendeplads og var dermed uplaceret,

Begge kuske sluttede dermed på 71 point, men i kraft af sejren i finalen, så blev Mads Petersen samlet vinder.

Slutstilling i Sigter mod Stjernerne
1) Mads Petersen – 71 p.
2) Mads Hviid Nielsen – 71 p.
3) Tobias N. Jonassen – 57 p.
4) Rikke Lykke Lauesen – 44 p.
5) Kasper Foget – 43 p.

Masser af rejselegater
Der er blevet uddelt rejselegater til 10 kuske i årets konkurrence. Topscorer blev Mads Petersen med 15.000 kr. Mads Hviid Nielsen og Jeppe Rask fik begge 9.000 kr. Tobias N. Jonassen og Rikke Lykke Lauesen fik hver 6.000 kr. og så blev det til 3.000 kr. til Kasper Foget, Mikkel Olsen, Emil D. Mæhlisen, Niklas Steinlein og Michelle Mønster.

På Skivre Trav var det ellers Knud Mønsters eftermiddag, idet han vandt ikke færre end fire løb. Vinderhestene var Sarah BJ, Rosie Dante, Tyson Star og Viggen Langborg,