TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mads Petersen fik godt startspor på Vincennes

af | Nyheder

Bornholmske Mads Petersen, der repræsenterer Danmark i lørdagens internationale kuskematch på Vincennes, skal køre Extra du Chatault, der fik spor tre.

Udgangspositionen i løbet for Mads Petersen er godt med startspor 3 efter startvognen – distancen er 2100 meter.

Og om hesten så er god – ja, det må tiden vise.

Ved lodtrækning fik Mads Petersen tildelt den 8-årige vallak, Extra du Chatault, der med sin startpræmiesum på 168.750 Euro er godt inde i løbet – der er loft ved 170.000 Euro.

Den trænes af Dominik Locqueneux, der taler flydende engelsk, så Mads Petersen kan få alle de oplysninger fra træneren som han måtte ønske.

Extra du Chatault (Quaro) har ikke startet siden den 24. december på Vincennes, hvor den sluttede i et montéløb i 1.22.35/2200 m – spillet til 31 gange pengene.

Inden for de seneste måneder har Extra du Chatault to gange startet over 2100 meter auto på Vincennes – altså som lørdagens løb – og her har den hhv. løbet 1.12.1a på en 7. plads og 1.12.6a på en 4.plads.

Der kommer blot 12 heste til start i det internationale amatørløb.