TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mads og Troels vandt på Rättvik

af | 5. jul 2017 | Nyheder

Såvel Mads Hvid Nielsen som Troels Andersen kom på vinderpladsen tirsdag aften på Rättvik-banen i Sverige.

Mads Hvid Nielsen, der tidligere i år bestod den danske trænereksamen, arbejder fortsat som jockey hos Mattias Djuse på Solvalla, men har efterhånden skabt sig så godt en navn, at han kører for andre trænere og amatørtrænere.

Mads Hvid Nielsen Arkivfoto Kanal 75

Tirsdag havde Mattias Djuse sendt Mads Hvid Nielsen til Rättvik for at starte Above all Gin, og det havde to amatørtrænere benyttet sig af, så Mads Hvid Nielsen kom ud at køre i tre løb.

Above All Gin besatte en andenplads, mens endnu bedre gik det med Anna Ågrens 4-årige Cocosnötten (Jobie Tempest), som Mads Hvid Nielsen kunne bringe til sejr i 1.14.9a/1640 m til odds 4,11. Præmie 10.000 SEK.

Den tredje start for Mads Hvid Nielsen endte i en femteplads.

Troels Andersen, der er træner på Gävle, hvor han træner 18 heste, var taget til Rättvik med en enkelt hest, den 5-årige hoppe Celine K S (Muscle Memory).

Turen var ikke forgæves, og trods galop undervejs, så kunne Celine K S vinder overlegent i 1.15.2/2160 m – præmie 30.000 SEK.

Sejren var Troels Andersens nummer 11 i 58 starter i år.