Den danske jockey Mads Hvid Nielsen, der nu er ansat på Peter G. Norman på Solvalla, har sin bedste sæson nogensinde.
Efter skiftet fra Jägersro-trænerfen Tomas Malmquist til Solvalla, først til Mattias Djuse og siden til Peter G. Norman, havde man vel ikke troet at Mads Hvid Nielsen skulle vinde lige så mange sejre, som han gjorde hos Malmqvist.
Men allerede her med mere end en måned tilbage af året har Mads Hvid Nielsen vundet fem løb mere end han gjorde i hele 2016!
Søndag eftermiddag sejrede han på Solvalla med 4-Prediction (Scarlet Knight) i 1.13.7a/1640 m til odds 1.87. Det var anden gang Mads Hvid Nielsen kørte Prediction og anden gang parret vandt!
I øvrigt de to eneste sejre hesten har vundet i karrierens 11 starter.
For Mads Hvid Nielsen var det hans sejr nummer 24 i 183 starter i år.
I fjor blev det til 19 sejre i 150 starter.
I de kommende dage skal Mads Hvid Nielsen fem gange i sulkyen – bl.a. bag danskfødte, nu tyskejede Viuva La Marc på Solvalla på onsdag.