TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mads Henriksens store dag

af | Nyheder

Med tre sejre blev jockey Mads Henriksen dagens profil på Racing Arena Aalborg.

Resultatmæssigt har Mads Henriksen hidtil stået lidt i skyggen af sin kollega hos Bo Westergaard, Nicklas Korfitsen, men i dag fik den 20-årige jockey noget af et gennembrud da han vandt tre af sine fem starter på hjemmebanen i Aalborg.

Jane Hall – Mads Henriksens første vinder i dag. Foto: Hesselborg Foto

Mest imponerende i Mads Henriksens hattrick var uden diskussion Jane Hall (ENS Snapshot), der tog sin tredje sejr på stribe efter en særdeles giftig præstation.

Den svenske hoppe var sÃ¥ledes nærmest uregerlig i starten og tabte rigtig mange meter – ja, hun var var vel 60-70 meter efter den førende Viva Las Vegas E P da Jane Hall satte sig i trav igen.

Mads Henriksen kørte dog ufortrødent efter feltet og ramte efterhånden tredje par udvendig.

I opløbssvinget var Anders Pedersen førende med Flamboro Downs, men på en forrygende afslutning kunne Jane Hall på de sidste meter gå frem til sikker sejr i tiden 1.17,2/2160 meter.

Næsten lige så imponerende var Mads Henriksens anden vinder, Burning Love E P (Orlando Vici), der efter en rolig indledning kom flyvende på bagerste langside og ned gennem opløbet trak fra til overlegen sejr i tiden 1.16,3/2160 meter.

Hattricket blev fuldendt med Don Anton (Donato Hanover), der ligeledes leverede en stærk speed på bagerste langside og overtog føringen for siden at defilere sejren hjem i tiden 1.14,7a/2140 meter.

Med dagens tre sejre er Mads Henriksen noteret for seks sejre i Ã¥r og kan se tilbage pÃ¥ sin hidtil bedste sæson, men med Nicklas Korfitsen i “skammekrogen” de næste knapt fire uger som følge af en udelukkelse, vanker der utvivlsomt endnu flere køreture til den talentfulde jockey.

Tre dobbeltsejre
Foruden Mads Henriksen havde Knud Mønster og Jeppe Juel også en fin dag i Skive med to sejre.

Begge Knud Mønsters sejre blev vundet med heste fra Skive-amatøren Martin Andreasens stald, Danger Dynamite (Laughing Stock) og Elvira Gardenia (Great Challenger).

Jeppe Juels double også blev taget med amatørtrænede heste, hhv. Torben V. Pedersen-trænede Pelle Stensbæk (Ganymede) og Sabina Gammelgård-trænede Höwings Sydsturm (Love You).

Sidstnævnte havde intet mindre end 100 meters tillæg, men rundede alligevel feltet ind i sidste sving og sejrede knusende overlegent i tiden 1.15,8/2740 meter.