TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Made in USA

af | Nyheder

Der er ikke meget dansk over vinderen i Dansk Hoppe Derby, der kun ved ganske få lejligheder har været i Danmark. Hesten er nemlig født i USA, og er ejet og trænet i Sverige.

Modsat Svensk Travsport har Dansk Travsports Centralforbund nogle mere liberale regler, når det gælder import og registrering af heste fra bl.a. USA.

I tilfældet Ultimate Wine er den født af Sugar Sample i USA, og efter moderen igen var bedækket i USA – nu ved Yankee Glide – blev den af ejeren Vinum Stable, der har hjemsted i Helsingborg, taget til Europa og indregistreret i DTC.

Hvis man havde indregistreret den i Svensk Travsport ville afkommet – altsÃ¥ Ultimate Wine – være blevet betragtet som sÃ¥kaldt mock-indlænder, og hverken være berettiget til opdrætterpræmier eller kunne starte i klassiske svenske travløb.

Men den kunne indregistreres som dansk traver med alle de rettigheder, det fører med sig.

Det var i øvrigt samme recept Thomas Lind-Holm brugte året forinden med Affinity, der havde folet Tumble Dust (Crazed) i USA og derefter bedækket ved Chocolatier, inden han tog hoppen hjem til Danmark, for året efter at indregistrere den i Sverige.

Føllet efter Affinity og Chocolatier blev en hoppe, der hedder Anna Greta 1.12.4 – 322.750 SEK.

Sugar Sample fødte efter Ultimate Wine i 2012 Ice Wine (Yankee Glide) og har i 2014 fået Blue Angel VS (Pastor Stephen)