TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Macro Star og Niklas gav opvisning

af | Nyheder

Dagens bedste danske resultat på Åby Travet stod unge Nicklas Korfitsen for, da han vandt en sikker sejr med 8-årige Macro Star.

Den svenske hesteejer Kenth Eliasson er en god ven af dansk travsport og har i mange år haft heste i træning i Danmark.

Det har han fortsat, og to af dem startede i samme løb på Åby Travet i eftermiddag.

Resultat: Sejr og en tredjeplads.

De to heste trænes begge af Bo Westergaard, der selv havde valgt at køre 4-årige Enjoy Banker, mens Niklas Korfitsen fik ansvaret for Macro Star.

Niklas Korfitsen kørte uimponeret af konkurrenterne offensivt fra start og fik tilkæmpet sig føringen.

Macro Star kunne vinde sikkert i fine 1.12.1a/1640 m og hentede en fin førstepræmie på 110.000 SEK – Enjoy Banker forsøgte angreb fra bagfeltet, men fik aldrig fat i staldkammeraten, men nåede en tredjeplads i ny rekord 1.12.4 – det gav 27.500 SEK.

I samme løb var Flemming Jensen nummer seks med Confusion Tårs i 1.12.8 – præmie 6.000 SEK.

Flemming Jensen var forinden blevet nummer to med Eros Zola i 1.15.2a/2640 m – præmie 25.000 SEK og i stayerløbet blev han nummer fem med Andrew Ward efter en meget stærk sidste 500 meter – Andrew Ward kom hjem i 1.14.0/3160 m – præmie 12.000 SEK.

Jeppe Juel med Don Cash kom til at hænge på et par trætte konkurrenter undervejs og sluttede uplaceret i 1.15.0/3140 m.

Løbet vandtes suverænt af norske Moni Viking med Björn Goop i 1.12.4/3200 m!

Bedre gik det for Jeppe i 12. løb, hvor han blev nummer tre med Rossi Garline i 1.15.1a/2140 m – her var Bo Westergaard nummer 5 i 1.15.5.

I alt hentede de 9 dansktrænede startheste 207.000 SEK.