Garfields lillebroder, Hilton med Jeppe Juel gav som ventet opvisning i 1. løb i Aalborg fredag.
Der var ingen slinger i valsen for 2-års talentet Hilton (Muscle Mass) med Jeppe Juel, der vandt en sikker sejr i en indledende afdeling i 2-åringernes Efterårsserie.
Spids og slut og sejr i 1.18,1a/2140 meter i hård blæst og uden at blive forlangt om noget.
Nærmest var Eva’s Yankee med Nicklas Korfitsen, der forsøgte angreb i opløbet – et angreb som sikkert blev afvist af Hilton,
Hilton ligner en kommende tophest, men det skal den også være, hvis den skal begå sig i storløbene – den er nemlig svenskregistreret.
Og det kan ejere og trænere af danske H-heste så være glade for.
-Jeg ville egentlig have startet ham på Åby i næste uge, men valgte denne opgave, sagde Jeppe Juel til Fast Track efter sejren.
-Målet er at starte ham i finalen i 2-åringernes Efterårsserie Juleaften i Skive, men forinden skal han have endnu en start, sagde Jeppe Juel.
Hilton, der i Thon har samme moder som Garfield (SJ’s Caviar) har nu startet tre gange og har vundet sine to seneste starter helt efter behag, mens den galoperede i debuten.