TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Målet er en million!

af | Nyheder

Træner Jimmi Ehlers, der har licens ved Lindesberg-banen, er inde i sin bedste sæson i flere år, og satser på at runde millionen i indkørte præmier.

Fredag aften kom Jimmi Ehlers igen på æresrunde.

Jimmi Ehlers

På Romme kunne den danskfødte træner vinde med den 3-årige Halle Westwood (Maharajah), og med førstepræmien på 30.000 SEK har stald Jimmi Ehlers nu indkørt 896.800 SEK i år – eller mere end hvad stalden kørte ind i 2018 og 2019 tilsammen!

-Ja, det er gået godt i år, og nu satser vi på at runde millionen, men det kan godt blive svært, siger Jimmi Ehlers.

Jimmi Ehlers har pt 18 heste i træning.

-Det er et pænt antal, men tidligere lå jeg på omkring 30 heste i træning, siger Jimmi Ehlers.

Fredagens vinderhest er i øvrigt opdrættet af danske Anders Wester, der for år tilbage var træner på Charlottenlund Travbane. Nu bor han ved Mantorp og er lærer på en travskole og er indehaver en B-licens.

-Jeg har købt flere heste som Anders Wester har opdrættet. Jeg kan godt lide hans hoppestamme, og så er han fornuftig med priserne, siger Jimmi Ehlers.