TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Må vi se målfotoet?

by | 4. Apr 2021 | Nyheder

Når opløbskampen er hård og afstanden over mål er hårfin er det et stort ønske fra mange at se målfotoet – for hvor langt var man fra en gevinst?

I lørdagens 6. løb – V75-2- på Halmstad var der kamp til stregen.

Tre heste gik side om side over mål, og det var svært på Tv-skærmen at se, hvem der havde vundet – og hvem der blev nummer to.

Og indtil man selv har set målfotoet kan tvivlen nage, hvis resultatet ikke faldt ud til ens egen fordel.

På Halmstad publicerer man ikke målfotos fra løbene, men ATG udsender altid målfotos fra V75-løbene, og derfor kan vi her vise det tætte opløb, hvor den indvendige Happy Few med Joakim Løvgren vinder foran udvendige Digital Process med Søren Boel og Flash Fire med Mikael Pilenberg.

Herhjemme er banerne i Billund, Odense og Nykøbing F de eneste, der publicerer målfotos efter en løbsdag, men iflg. Dansk Hestevæddeløbs IT-supervisor, Jens Rønnow arbejdes der med et projekt, så alle målfotos fra danske løb bliver publiceret.

I forvejen har man en meget fin service på fasttrackracing.dk, hvor samtlige løb samt vinderinterviews kan ses kort tid efter de er afviklet, ligesom man efter en løbsdag kan se prøve- og rutineløbene.