TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lysning i toto-sagen

af | Nyheder

Lang tids venten ser nu ud til at nærme sig enden – Dansk Hestevæddeløb oplyser, at der inden for kort tid påbegyndes arbejdet med at finde en fremtidig finansieringsmodel for dansk hestevæddeløbssport.

Det er en verden i opbrud vi befinder os.

Ikke meget er som i går.

Kun dansk hestevæddeløbssport, der pt er efterladt blødende på grund af de beskæringer som den forrige regering fik vedtaget.

Men nu ser der omsider ud til at ske noget, der kan være positivt for trav og galopsporten

Dansk Hestevæddeløb melder om positive toner fra Christiansborg, hvor sagen om totalisatorbevillingen nu overdrages fra Kulturministeriet til Skatteministeriet, og da det er et ministerium, der jo ser på indtægter,  hvor Kulturministeriet giver penge ud, så må der være en fordel for hestevæddeløbssporten at komme derover – igen!

For her har man være tidligere.

Men lige nøjagtig hvad sker – og hvornår det sker – det ved vi endnu ikke noget om.

Fra Dansk Hestevæddeløb, har vi modtage følgende omkring den øjeblikkelige situation

Positive toner fra Christiansborg

Efter et internt møde i regeringen i sidste uge, er det nu blevet besluttet fra Christiansborg, at man igangsætter arbejdet omkring en ny finansieringsmodel for dansk hestevæddeløbssport. Udgangspunktet for modellen vil være en liberalisering af hestespillet, dog med forsat støtte i en årrække for at udvikle sporten og markedet for hestespil, fra det lavpunkt vi befinder os på, med det formål, at staten og hestevæddeløbssporten får mulighed for at udvikle markedet.

– Det er yderst glædeligt, at sagen nu bringes videre efter en lang og hård proces. Dette er et positivt signal fra regeringen, og giver os tro på fremtiden, udtaler formanden for Dansk Hestevæddeløb, Peter Rolin.

– Vi ser frem til at skulle til møder for at drøfte rammerne. Vi kan fornemme, at signalerne giver udviklingsmuligheder for hestevæddeløbssporten. Vi står nu med et langt mere konstruktivt udgangspunkt, og vi ser frem imod en udviklende proces, som tjener både hestevæddeløbssporten og staten.

– Vi er klar over, at det har været et par hårde år, men nu tændes lyset i tunnelen atter, og det giver virkelig tro på fremtiden. Vi var dog aldrig kommet så langt uden vores stærke lokale engagement, afslutter Peter Rolin.

Forhandlingerne påbegyndes i den allernærmeste fremtid, og direktør for Dansk Hestevæddeløb, Henrik Friis, ser også frem imod processen.

– Et liberaliseret marked er absolut en løsning, vi kan acceptere, og nu handler det om at skabe rammerne, så både sporten og andre aktører får gode muligheder på markedet for hestevæddeløb. Den model vi arbejder på, er en liberaliseret model, hvor vi forsat modtager midler til fastholdelse af sportens kultur og struktur i længere periode fremover, samtidig med at vi tjener penge på hestespillet.

– Vi har selvfølgelig en klar plan for vores ønsker, men vil ikke løfte sløret for denne for nuværende. Vi har dog allerede mødtes med centrale aktører, og vi tror meget på en god og hurtig løsning, afrunder Henrik Friis.

I forbindelse med forhandlingernes påbegyndelse overgår sagen fra Kulturministeriet til Skatteministeriet.