TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lundens medlemmer sagde nej!

af | Nyheder

Forslaget om at gå videre med planer om etablering af et boligområde på parkeringspladsen ved staldene på Charlottenlund Travbane blev forkastet på den ekstraordinære generalforsamling onsdag aften.

Enighed er fortsat et ukendt begreb på Charlottenlund Travbane, hvor snart den ene fraktion har et lille overtag i forhold til den anden fraktion.

Onsdag aften faldt bestyrelsens forslag om at få en fuldmagt fra medlemmerne til at gå til Gentofte kommune, med et skitseprojekt omkring udvikling af parkerings pladsen ved stalden og Skjoldgården.

49 stemmer var for bestyrelsens forslag – 53 var i mod.

2 stemmer var ugyldige og en stemme var blank.

Optakten til den ekstraordinære generalforsamling var nærmest kaotisk og først efter megen debat samt en beslutning om at tillade Rene Lund Sørensen adgang til generalforsamlingen, som bestyrelsen ellers havde ekskluderet, kom generalforsamlingen i gang.

Bestyrelsen foreslog Peter Andersen – et forholdsvis nyt medlem af Travselskabet som dirigent.

Det var tydeligt, at denne ikke have samme autoritet som advokat Martin Lavesen, som Travselskabet ellers benytter til dirigentposten.