TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lundens løbsdag var tæt på aflysning

af | Nyheder

Frem til fredag var det uvist om Charlottenlund Travbane kunne afvikle det planlagte løbsprogram idet flere lynnedslag havde ødelagt elektriske installationer.

Det var weekendens uvejr, der skabte problemer for Charlottenlund Travbane, idet bane-området blev ramt af flere lynnedslag, der ødelagde elektriske installationer.

-Det blev en kamp mod tiden for at få hele systemet op at køre igen. Vi kom ikke helt i mål, men vi var i stand til at gennemføre løbsdagen, siger direktør Michael Juul til travservice.

Alle tekniske installationer til Dommertårnet var ødelagte – der måtte hentes nyt software fra Sverige målfoto-systemet og der var store problemer først på løbsdagen med at opdatere resultaterne fra løbene.

Det nye video-dommersystem var også sat ud af kraft, men heldigvis fungerede det gamle system fortsat.

Oddstavlen kom aldrig til at virke og alle installationer omkring banens lysanlæg er ødelagte.

-Ja, havde det været en mørk aften vi skulle køre løb, så kunne det ikke lade sig gøre, for hele lysanlægget er ødelagt, siger Michael Juul videre.

Charlottenlund Travbane har løb igen næste lørdag, og her håber banens direktør at skaderne er udbedret.

-Det er heldigvis en forsikringssag, for det her kommer til at løbe op i mange, mange penge, slutter Michael Juul.