TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Lundens direktør fyret

af | 28. dec 2021 | Nyheder

Så har der atter været gang i svingdøren til direktør-kontoret på Charlottenlund Travbane.

Efter ni måneders ansættelse har Christian Sørensen fået sin opsigelse som direktør i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane.

Som årsag til opsigelsen angives manglende resultater af sponsorater og reklameindtægter.

På Lundens hjemmeside meddelelse opsigelsen af Christian Sørensen således :

Efter grundig drøftelse og en løbende evaluering gennem de sidste par måneder har bestyrelsen besluttede sig for at opsige Christian Sørensen som direktør på Lunden.

Christian Sørensen blev hentet til Lunden i april 2021 for primært at løfte salget og øge antallet af kunder, men den opgave er desværre ikke blevet løst.

I 2022 nedsættes Lundens driftstilskud med 400.000 kroner og dette sammenholdt med DH’s opsigelse af deres kontorlejemål på Lunden til en værdi af ca. 450.0000 kroner mener bestyrelsen, at det ville være uansvarligt ikke foretage den nødvendige tilpasning af omkostningerne når indtægter i den grad er udeblevet.

Fra bestyrelsens side ønsker vi Christian Sørensen al mulig held og lykke fremover.

Som en konsekvens af opsigelsen af Christian Sørensen har Theodor Nielsen meddelt at hantrækker sig fra bestyrelsen med omgående virkning.

Ikke blot Theodor Nielsen har valgt at trække sig fra banens bestyrelse – mandag blev det meddelt at næstformanden, Alex Haagensen også trak sig, og Travservice erfarer, at bestyrelsessuppleanten, Jørgen Iversen ikke ønsker at indtræde i bestyrelsen!

Det betyder, at bestyrelsen i Det Danske Travselskab pt består af kun tre personer – Michael Juul Nielsen, Pål M. Tung og John Sørensen.