Lunden spiller ud
Michael Nielsen, direktør for Charlottenlund Travbane har udsendt et nyhedsbrev, der indeholder flere interessante punkter.
Nyhedsbreve fra væddeløbsbanerne – ja, fra væddeløbssporten generelt – om de ting, man arbejder med i det daglige, ting man forbereder etc. er ikke hverdagskost, selv om det retfærdigvis skal siges, at der er sket en markant forbedring fra flere baner inden for det seneste år.
Nu melder Charlottenlund Travbane sig – igen – under fanerne med et nyhedsbrev, som man vil søge at udsende med et par måneders mellemrum.
Det er et interessant skriv, der her er kommet ud, for der er faktisk flere nyheder!
Vi nævner bl.a.
At Lunden i 2017 har prioriteret 12 dage som A-dage, hvor der er arrangementer ved siden af travløbene.
At man har udtaget stævning mod banens tidligere restauratør, Grand B med henblik på selv at overtage driften af den store restaurant
At Ponyskolen er kommet forrygende fra start og nu har i alt 26 elever – og mere kan man ikke have med det antal heste og ponyer, der er til rådighed.
At der også i 2017 bliver Derbyvaser i Derbyweekenden.
Se hele nyhedsbrevet på dette link – klik her