TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunden sparer på programmet

af | Nyheder

For nogle uger siden introducerede Charlottenlund Travbane et nyt lay out på baneprogrammet, som er uden tips og kommentarer. I stedet udarbejdes der et tipsark, der fås på banen og som kan downloades fra nettet.baneprogramlunden

Det nye tiltag har ikke vundet genklang alle steder, og vi fik forleden følgende mail fra Niclas Lindblad:

Er det bare mig, eller er det ikke helt godnat at man på Lunden har droppet løbsanalyser + tipskommentarer til deres baneprogram?

Det giver et forkert indtryk, at landets største bane ikke har et lækkert baneprogram med diverse spille info og analyser.

Hvis ikke udskrevet og klar til salg, så I det mindste på nettet i online form, hvor vi entusiaster (Spillere, trænere, & hesteejere) kan få et kick ved at læse i programmet.

Jeg føler virkelig de sover i timen.

Niclas Lindblad.

– Som alle landets baner er økonomien stram på Lunden, og vi har set på, hvor vi kan spare penge. Og der kan faktisk spares mange penge – både på udgifter til indhold, men ikke mindst til trykudgifter –  vi taler om sekscifrede beløb på årsbasis, siger Jørgen Sthelis, der er næstformand på Charlottenlund Travbane. – Vi evaluerer løbende på projektet og har møde på næste tirsdag omkring baneprogrammet, hvor vi naturligvis vil tage Niclas indlæg op til drøftelse.