TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunden søger Old Boys-kuske

af | 14. mar 2016 | Nyheder

Når Charlottenlund Travbane søndag den 10. april fejrer sit 125 års jubilæum vil der blive mulighed for at gense nogle af travkuske, der har været med til at præge løbene på den gamle bane.

For øjeblikket efterlyser Charlottenlund Travbane tidligere licenshavere, der har lyst til at være med i et old boys løb på jubilæumsdagen dem 10. april.

På facebook har ideen været luftet tidliigere, og da var interessen for at deltage særdeles stor.

Ja, så stor at man faktisk forventer at lave to old boys-løb  – et, hvor deltagerne selv kører samt et ,hvor der køres i roadcar.ikke-hestevante

Men for at kunne komme i betragtning til de to løb skal man anmelde sin interesse til banen – hvordan fremgår af nedenstående invitation:

” Travets Old Boys – 125 Jubilæums Showløb”  (NU som sulkyløb også) men også et roadcar-løb, hvis dette ønskes. Begge løb går over distancen 2000 meter for 4-14 årige heste der har deltaget i anerkendt travløb. Kuske som er berettiget til start skal have kørt på Lunden i tidsperioden 1891-2016 og været i forsvarlig stand. Det er ”Old Boys” kusken som selv skal opsøge en hest/træner til løbet. Vi forbeholder os ret til udtage de deltagende ekvipager som skal anmeldes til Elsebeth Stausholm  es@travbanen.dk senest 1. april 2016.

Vi kører om de samme pengepræmier som man kørte om i Åbningsløbet i året 1891, – 500 kr. i 1. præmie, – 200 kr. i 2. præmie og – 100 kr. i 3. præmie,  – der er ikke indskud i løbet men hestens ejer får 500 kr. i startgebyr.

Fine ærespræmier til samtlige deltagere og ekstra fine ærespræmier samt æren til vinderteamet (træner/driver, samt”Old boys-kusk”, og hesteejer).