TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunden opsiger samarbejde med Sportssekretariatet

af | 30. nov 2016 | Nyheder

Der er netop detoneret en bombe i dansk travsport. – Charlottenlund Travbane har valgt at opsige samarbejde med Sportssekretariatet, der modtager anmeldelser til de fleste af de danske væddeløbsbaners løb. 

Vi har netop modtaget følgende pressemeddelelse:

Det Danske Travselskab har pr. dags dato opsagt samarbejdet med Travsekreteriat omkring anmeldelser til vores løb.

Grunden til opsigelsen skyldes en utilfredshed med den arbejdsindsats der gøres for vores løb. Utilfredsheden deles af en stor skare af aktive i hele Danmark og vi føler at det er vores ansvar ikke at sidde dette overhørigt.

Det er vores overbevisning at vi gennem et bedre serviceniveau overfor trænere og amatører vil kunne øge antallet af heste i løbene blandt andet i gennem en højere startfrekvens.

Vi vil desuden være i stand til at løfte opgaven med vores nuværende bemanding, og vi foreslår derfor samtidig, at den reduktion i Travsekreteriats arbejdsopgaver direkte udmøntes i en økonomisk besparelse.

Banerne Bornholm og Nykøbing står i dag allerede selv for disse opgaver og såfremt landets øvrige baner ville være i stand til at løfte denne opgave, vil det betyde en besparelse for den samlede sport på +/- en million kroner.

Vi vil i den kommende uge indlede drøftelser med Travsekreteriatet omkring det praktisk forbundet med separationen.