TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunden og Jarlsberg kæmper om spillekronerne

af | Nyheder

Charlottenlund Travbane er oppe mod en hård modstander i eftermiddag i kampen om spillekronerne, for på Jarlsberg-banen i Norge er der nordisk V75-spil med flere danske heste til start.

Charlottenlund Travbane byder på et program på 10 løb med flere spændende heste til start.

Staro McMillan med Steen Juul. Foto Martin Timm Holmstad

I 1. løb er der gensyn med den lovende 3-åring, Staro McMillan med Steen Juul, der trods 20 meter tillæg vil gå alene over banen og vinde helt efter behag!

Hoppe Derbykandidaten, Covini kommer til start i 3. løb, og skal for første gang køres af Ken Ecce.

Det har hidtil været Nicolaj Andersen, der har siddet bag Jan Kramers evnerige hoppe, men Nicolaj Andersen har i Commit Boom Bay også et godt bud til sejren i Dansk Hoppe Derby, og er derfor stået af Covini.

I 5. løb sæsondebuterer Cadillac Shadow med Mads Hviid Nielsen i sulkyen. Cadillac Shadow indledte karrieren med fire sejre i træk og gav store løfter for fremtiden.

I femte start galoperede den og har herefter været væk fra løbene siden slutningen af november.

At den kommer tilbage med sejr i eftermiddag, er nok for meget at forvente i et felt, der også tæller kapable heste som Ready Dream, Casino Brick, Sempre Avanti, Chip Chop Koea, Bazire Trøjborg og Cutty Sark.

I 7. løb – et sprinterløb  – er der lagt op til en dyst mellem Raket Brodde med Mads Hviid Nielsen, Alonso Cæsar med Ken Ecce og Botox med Axel Jacobsen – sidstnævnte gik en meget stærk ophentning efter startgalop i sidste start.

Baneprogrammet til Lunden – klik her

 

Norge

Ulf Thoresen Grand International er hovedløbet på Jarlsberg-banen i Norge, og er kulminationen på et meeting, der indledtes i torsdags.

Der er 800.000 kroner i førstepræmie i Ulf Thoresen Grand International, og et stærkt felt med bl.a. Twister Bi, Diamanten, Lionel, Giveitgasnadgo m.fl. kommer til start.

Danske Tripolini VP med Jeppe Jul er også med i feltet, men er på en svær opgave fra startspor 10.

Jeppe Juel har også Bastian T og Onceforall Face med til Norge, mens dagens andre islæt er Knud Mønster, der skal ud tre gange med hhv. Can Tab, Listas Manbo og Jan M. Rasmussens Stickittothem. Morten Juul sender Trophy Spring ud med Eirik Høitomt og Bandit AP med Åsbjørn Tengsareid.

V75-spillet starter med 5. løb, der er programsat til klokken 14.30.

Der kan spilles til løbsdagen i DanToto – baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her