TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunden-møde: En god og konstruktiv debat

af | Nyheder

Torsdag aften holdt Charlottenlund det første af tre medlemsmøder på nettet, hvor banens fremtid var til debat

Michael Juul Nielsen

-Det var et godt møde med en god og konstruktiv debat med mange input, som vi kan bruge fremadrettet, siger Michael Juul Nielsen, formand for Det Danske Travselskab (Charlottenlund Travbane)

-Skal jeg drage nogle ting ud fra mødet må det være, at der er enighed om at nu SKAL der ske noget.

-De fleste medlemmer og bestyrelsen trot ikke på, at der kan skabes indtægter nok uden at inddrage grundudvikling i en eller anden form.

-Et konkret spørgsmål som hvad forskellige typer af udlejning kan indbringe pr. kvm skal besvares i løbet af den kommende tid.

 -Er det bolig, kontor, erhverv, kultur eller andet vi skal satse på at udleje til?

-Der blev også talt om hvordan fremtidens travsport ser ud, og jeg tror, at de fleste er enige i, at vi fremover ikke har brug for et anlæg til 25.000 gæster.

-Nu vil bestyrelsen afholde to yderligere to møder med medlemmerne den 23. og 30. om to konkrete projekter.

– Et om et nyt publikumsafsnit, hvor trætribunerne ligger, og et omkring en ny bane i Storkøbenhavn.

-Derefter vil bestyrelsen sammen med sine rådgiver sætte økonomi på de forskellige oplæg og så vil vi indkalde mellemmerne til nye drøftelser i januar måned, slutter Michael Juul Nielsen.