TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunden i nyt samarbejde

af | Nyheder

Lunden har indgået en samarbejdsaftale med energiselskabet Modstrøm og har udsendt følgende pressemeddelelse

Partnerskab skal skabe energibesparelser på travbanenDH Charlottenlund logo

Nyt samarbejde mellem Danmarks første klimavenlige energiselskab, Modstrøm, og nordens ældste travbane, Charlottenlund Travbane, skal skabe energibesparelser på travbanen til den helt store energirenoveringsmedalje.

Det er optimering af lys- og energiforbrug på travbanen og i staldene på Charlottenlund Travbane, der skal skabe
massive besparelser på strømforbruget på den over hundrede år gamle travbane. Energikonsulenter fra
energiselskabet Modstrøm skal hjælpe den populære travbane med at gennemgå travbanens faciliteter og
identificere de områder, der kan energirenoveres.

Energiforbruget i stalde og på travbaner er typisk meget høj, og netop en indsats på disse områder forventes at
kunne skabe besparelser for flere hundrede tusinde kroner om året.
Et rigtig godt match
Direktør for Charlottenlund Travbane, Lars Moss, ser stort potentiale i det nye samarbejde:

-Vi er glade for et samarbejde med Modstrøm. Med det nye partnerskab læner vi os op af en stærk kommerciel
partner og med de produkter, Modstrøm tilbyder, giver samarbejdet et rigtig godt match. Flere af travbanens
trænere er allerede konverteret til Modstrøm, og vi regner med, at der kommer mange flere til.

Carsten Lund Hansen, der er salgsdirektør ved Modstrøm, mener også, at samarbejdet har nogle klare fordele:

-Vi får mange henvendelser om partnerskaber med sportsarenaer. Hos Charlottenlund Travbane og
træningsanlægget i Bjæverskov fandt vi en speciel mulighed for at komme i tættere dialog med interesser
omkring hestesporten, hvor vi som energiselskab ofte kan hjælpe med at skabe forbedringer og finde større
besparelser. Vi ser derfor meget frem til samarbejdet såvel sportsligt som forretningsmæssigt.

To-årig kontrakt
Samarbejdsaftalen mellem Modstrøm og Charlottenlund Travbane blev underskrevet i forrige uge og løber to år
frem.

Charlottenlund Travbane blev grundlagt i 1891 og er derved nordens ældste travbane. Travbanen blev etableret
af Det Danske Travselskab, der fortsat ejer banen. På banen afvikles travløb herunder Dansk Trav Derby.

Modstrøm er dannet i 2008 og er Danmark første uafhængige og klimavenlige energiselskab. Modstrøm tilbyder
strøm til gavn for både virksomheder, forbrugere og klima.