TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunden-fredag: Kvalitet fremfor kvantitet

af | Nyheder

Af uransagelige årsager bibevaret de propositioner til fredagens løbsprogram, der var udskrevet før Corona-krisen, og det kan ses på antallet af startende heste.

Star McMillan. med Steen Juul er blandt deltagerne i eftermiddag på Lunden
Arkivfoto: Martin Timm Holmstav

I tirsdags var der 20 startmeldte heste til løbene på Jägersro. torsdag var der 10 dansktrænede heste anmeldt til løbene på Halmstad.

Bare halvdelen af disse heste kunne have pyntet svært på Lundens fredagsprogram, hvor der er startmeldt 62 heste i otte løb!

Man har bevaret de oprindelige propositioner, der med stor sandsynlighed var rigtigt set, da de blev lavet før Corona-virussen lagde Danmark og resten af verden ned.

Nu er der to løb for 3-åringer, hvor der i hver blot er fire heste til start.

Der er et løb for 4-åringer med syv heste til start.

Nu er det jo ikke fordi Danmarks nationalarena udmærker sig ved at have flest heste tilknyttet, og nu står der mange heste på Sjælland, der ikke fik startmuligheden på hjemmebanen.

Havde de fået det, havde man også haft et bedre spilleprodukt at tilbyde end det aktuelle.

Ubesejrede First Bllood med Birger Jærgensen sæsondebuterer i 1. løb. Foto Burt Seeger

Men rent sportsligt så kan man glæde sig til at se evnerige First Blood med Birger Jørgensen i 1. løb i sæsondebut mod Filibuster H med Rene Kjær, der har startet et par gange i Sverige i år.

I 4. løb, hvor derbyårgangen mødes er bl.a. Eastboundanddown med Birger Jørgensen, Ecco CN med Steen Juul og Erling med Jörgen Sjunnesson ude for første gang i år.

Populære Staro McMillan med Steen Juul får også sæsondebut, og den starter i signaturløbet, Jiohs. Og Åge Ulrichs Mindeløb, der er 6. løb – den møder bl.a. sidste års sejrshest, Key Largo med Rene Kjær

Derby25 har igen gjort Derby25-bomben med 60.000 kroner klar, hvis en Derby25-spiller skulle ramme V5-spillet alene. Så kommer de 60.000 kroner oveni gevinsten.

Rene Kjær er klar til at hjælpe dig med tips til løbene i Kjærs Corner på Derby25 – se hvad han foreslår på dette link – klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her

Kuskekommentarer og eksperttips på dette link – klik her