TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Lunden-finale: Spænding om amatørchampionatet

af | 27. dec 2022 | Nyheder

Tre amatørkuske har hver 7 sejre inden årets sidste løbsdag i eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Iver Jessen kan blive amatørchampion 2022. Foto Burt Seeger

Iver Jessen har været førende i de seneste uger på amatørlisten, idet han har vundet 7 sejre, men nu er han blevet indhentet af såvel Victor Ecce, der dobbeltsejrede sidste løbsdag samt af Steffen Christiansen.

Iver Jessen har dog markant flest andenpladser – nemlig 9, hvor de to konkurrenter hver har 2 sejre.

Iver Jessen har også flest køretur i eftermiddag, hvor han skal til start i fire løb, mens de to konkurrenter hver har tre køreture.

PĂĄ papiret ser Steffen Christiansen ud til at have de bedste chancer.

Ja, hvis det kører for den tidligere jockey, så kan han vinde sin tre køreture med hhv. Falco Simoni (3. løb) Blazing Star (7. løb) og Chef M M (9. løb).

Iver Jessens bedste vinderchance er Cassius Crown i 7. løb.

Victor Ecce har gode chancer med såvel Hamish (2. løb) og Kathy Dragon (5. løb).

Spænding er der også om jockeychampionatet, hvor Victor Rosleff kan sikre sig titlen, hvis han vinder med Riley SM i 6. løb.

Inden løbsdagen er Mads Hviid i spids med 5 sejre og 6 andenpladser. Også Nicklas Korfitsen har 5 sejre, men 4 andenpladser – Victor Ecce fem sejre og 3 andenpladser – så det kræver sejr af Victor Rosleff for at sikre sig jockeytitlen.

Også montéchampionatet kan der blive spænding om – Sabina Gammelgård er førende med 2 sejre og inden andenpladser -hun sidder på Diamond Flame i 9. løb, der er favorit.

Eneste konkurrent til monté-titlen er Maria Hansen, der rider Gloria Line. Maria Hansen har én sejr og én andenplads.

Steen Juul er atter trænerchampion – han har 37 sejre.

Rene Kjær-trænede Patch Wibb er Årets Hest med 7 sejre.

Løbene på Charlottenlund Travbane i eftermiddag starter klokken 15.00 og der er 9 løb på programmet – baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her