TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Lunden: De første 100 dage

af | 6. jul 2022 | Nyheder, PĂĄ Biddet

I dag er det 100 dage siden der kom ny bestyrelse i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane og træningscentret Skovbo Trav.

I den virkelige verden er det kutyme at give en ny leder, en ny bestyrelse, en ny regering osv. arbejdsro i 100 dage efter tiltrædelse.

Så har den/de mulighed for at sætte sig ind i tingene og få lavet en slagplan for fremtiden.

For tre uger siden havde jeg en længere snak med Travselskabets nye formand Henrik B. Johansen, men akkurat som han i et interview med Henrik Dyhrberg til podcasten Travsnak et par uger inden, havde han intet at fortælle.

En gang uld i mund.

Den gang hed det – ”Jeg har kun været formand i 14 dage.”

Da jeg i dag atter rettede henvendelse var svaret ”Jeg har kun været formand i 45 dage”.

At Henrik B. Johansen ikke har været formand i mere end 45 dage, ændrer dog ikke på det faktum, at han har siddet med i en ny bestyrelse for landets største travbane i 100 dage.

Det er ikke tilfredsstillende for hverken medlemmerne af Det Danske Travselskab eller den samlede danske travsport, at der ikke lægges en kurs for landets nationalarena.

Det er ikke nødvendigvis en stor forkromet femårs plan, der efterlyses, men initiativer til at sikre banens indtjening i nuet.

Altså en plan til at promovere de enkelte løbsdage. At skaffe sponsorer, sælge skilte etc.

Dansk Trav Derby er vist blevet solgt til en sponsor – men hvorfor ikke melde det ud?

Man har ogsĂĄ hyret Klaus Koch som daglig leder af administrationen.

Men hvad er der ellers sket?

Det virker som om den nye bestyrelse har fundet ud af, at de har stukket hovedet ind i et hvepsebo, og derefter mere eller mindre har opgivet ævred.

Hvis det ikke er tilfældet – så kom dog frem og meld ud!

Man kan sige meget om Kai Holm, der en overgang var formand, men han havde da nogle ideer og ville forsøge noget.

Det er klart, at ikke alting kan lade sig gøre, men forsøger man ikke, opnår man ingen resultater.

100 dage er gået siden den ordinære generalforsamling – med hvad?