TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunch V4 blev nemt

af | Nyheder

Som ventet kom Flemming Jensen til at dominere Lunch-løbene på Skive Trav, hvor han vandt sine tre starter.

Vor overskrift til foromtalen af Skive Travs Lunchløb. Det ser nemt ud! – kom til at holde stik.

Flemming Jensen vandt sine tre starter med favoritterne, Come on Party, Backup og Bravur Torkdahl, og da den fjerde vinder også var en favorit, Tiger Hill Diamant med Gordon Dahl, ja, så blev gevinsten i V4-spillet blot på 131 kroner.

Derimod kom der en kæmpe-overraskelse i 5. løb, hvor feltets mindst spillede hest, Chantel Trøjborg med Kasper K. Andersen sejrede til odds 56,92.

Der var blot spillet 538 kroner på Chantel Trøjborg ud af en vinderomsætning på 38.287 kroner.

Nummer to over mål, Bailey Laser med Søren Johansson var feltets næstmindst spillede hest og stod til odds 40,21.

Det kastede et tvillingspil til odds 103.23 af sig og i Trio-spillet med Eddie Cook med Bent Svendsen som tredje blev odds 2.873,74

Erik Clausen med Gordon Dahl var storfavorit, men den galoperede i såvel første sving som igen i opløbssvinget og næstfavoritten Eldorado med Knud Mønster galoperede fra start.