TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lugauer-succes på Vincennes

af | Nyheder

Jägersro-træneren Conrad Lugauer vandt fredag aften med Spartan Kronos på Vincennes, og i eftermiddag har han en ny topchance på den franske hovedstadsbane.

Conrad Kugauer har taget turen til Paris i denne weekend med tre heste, og det startede godt fredag aften, hvor han efter en rejse i andet par udvendigt bragte italienske Spartan Kronos (Muscle Hill) til en kort, men sikker sejr i 1.14.7/2700 m – præmie 25.200 Euro.

Conrad Lugauer . vandt på Vincennes

Conrad Lugauer – vandt på Vincennes

Vinderodds var 2.71!

I eftermiddag kan Lugauer hente flere præmiekroner, idet han starter såvel Freeman T Porter i 4. løb og Calvin Borel i 6. løb.

Calvin Borel går til start i løbet som favorit til førstepræmien 21.600 Euro, mens Freeman T Porter har det sværere i et felt, hvor norske Viking Va Bene med Franck Nivard er favorit.

Hovedattraktionen på Vincennes i eftermiddag er 5. løb, hvor Prix d’Amerique-vinderen Bold Eagle med Franck Nivard i sulkyen vender tilbage i løbene efter en pause siden den 28. februar.