TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lugauer: Jeg tror vi kan slå Nuncio!!

af | Nyheder

Når Solvallas Jubilæumspokal køres onsdag aften bliver det med Nuncio som storfavorit for Örjan Kihlström, men står det til Jägersro-træneren Conrad Lugauer bliver det ikke favoritsejr.

Spartan Kronos - Foto: Kanal75.se

Spartan Kronos – Foto: Kanal75.se

Han kører Spartan Kronos, der senest var med i Hugo Åbergs Memorial, men galopperede og blev diskvalificeret.

– Vi skal give Nuncio en match og forsøge at vinde løbet. Jeg tror vi kan gøre det, fortæller Lugauer.

– De løb han gik på Vincennes var i topklasse. Da var han vældig stærk og reel. Senest var han for frisk og for første gang galopperede han fra start. Set bagefter fik jeg nok kørt lidt for tidligt frem til bilen.

– Nu kommer jeg til at køre frem med lidt mere fart og jeg tror ikke der er nogen galoprisiko. Hesten føles fortsat utrolig fin og jeg testede ham sidste gang før løbet mandag morgen og det føles som om han er på top.

 

Spids og slut?

Med spor 2 vandt Spartan Kronos i hvert fald sporlodtrækningen over Nuncio og han er samtidig ganske starthurtig.

– Han er hurtig fra start og jeg forsøger at tage mig til spids hurtigst muligt. Siden kan jeg ikke slippe til Nuncio – det er vores chance at slå ham fra spidsen.

– Skulle Nuncio slå os fra dødens bliver jeg helt klart skuffet over resultatet, men ikke på min hest for Nuncio er en af de bedste i Europa, slutter Conrad Lugauer.

Spartan Kronos er lige nu streget på 8% i V75-spillet.