TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ludde slog kontra

af | Nyheder

Indtil i lørdags var Lutfi Kolgjini-trænede Smokin Joe Europas hurtigste 2-åring i år med 1.13.7, men så løb den italienske hoppe Zazza del Pino 1.13.1. – I aftes tog Smokin Joe og Kolgjini rekorden tilbage og satte ny europa-rekord

Smokin Joe (Lavec Kronos) med Lutfi Kolgjini var tirsdag aften til start i en indledende afdeling i Breeders Course på Jägersro.

Her kunne parret føre fra start til mål og vinde i ny europa-rekord for 2-årige hingste. 1.12.6a/1640 m!

Smokin Joe med Lutfi Kolgjini vinder i ny europa-rekord 1.12.6a/1640 m foran Filur Sisu med Per Nordstrøm. Foto Jägersro

Filur Sisu (Explosive Matter) med Per Nordstrøm, der løbet igennem lå på en andenplads, forsøgte angreb i opløbet, men selv om den kom tæt på, var Smokin Joe aldrig i fare for at blive slået. Også Filur Sisu løb 1.12.6 og var således også under den gamle europa-rekord på 1.12.7, sat i fjor af Coin Perdu (SJ’s Caviar).

Gårsdagens løb blev det hurtigste 2-års løb, der nogensinde er afviklet i Europa, idet de fem heste, der fuldførte alle var i mål i 1.13.0 eller bedre!!!

Løbet var en indledende afdeling til Breeders Course-finalen i Holland den 22. oktober.