TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Love You-søn avlshingst på Hanover Shoe Farm

af | 23. dec 2018 | Nyheder


Verdens største travstutteri, Hanover Shoe Farm i Pennsylvania har annonceret, at de i 2019 vil have Love You-sønnen International Moni opstaldet som avlshingst

International Moni er næstsidste afkom efter legendariske Moni Maker og har været hendes klart bedste afkom med en indtjening på 775.463 dollars.

International Moni, der har franske Love You som fader, har startet 41 gange og har vundet 10 sejre og sat rekord 1.09.5.

International Moni. Lisa Photo

International Moni, der er født i 2014, var som 3-åring af årgangens topheste og efter sejr i forsøg til Hambletonian Stake, var han en af storfavoritterne til sejren i finalen.

Her blev han imidlertid påkørt i første sving og galoperede.

Det var i Canada at International Moni hentede sine største triumfer som 3-åring, idet han vandt store stakes-løb som Goodtimes Stake, Simcoe Stake og Erskine Memorial, og det var derfor ikke den store overraskelse, at International Moni blev kåret som Årets 3-årige hingst i Canada i fjor.

I år har den store hingst slet ikke fået det til at stemme ,og i 14 starter blev det bedst til tre andenpladser og en indtjening på 61.051 dollars.

Normalt ville en hingst med de væddeløbsmeritter ikke finde vej til Hanover Shoe Farm, men afstamningen er interessant med Love You som fader, og fantastiske Moni Maker som moder.

International Moni kommer til at koste 5.000 dollars i bedækningstakst.

Måske afløser han Donato Hanover på Hanover Shoe Farm!

Travservice erfarer, at Donato Hanover kan være på vej til enten Sverige eller Italien!