TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Love You i top- også Down Under

af | Nyheder

I Europa har Love You været den dominerende avlshingst i flere lande gennem de seneste år – og nu er den også ved at overtage tronen down under.

Love You - Europas førende avlshingst - og nu på vej til at toppe down under

Love You – Europas førende avlshingst – og nu på vej til at toppe down under

PÅ New Zealand ser det blot ud til at være et spørgsmål om et par år inden, inden Love You er den førende hingst på alle måle-punkter.

Allerede nu er Love You førende faderhingst med sine 2-åringer og 4-åringer på New Zealand, mens han er på en tredjeplads på listen over 5-årige og ældre heste og på en femteplads med 3-åringer.

De fine placeringer skal vurderes med baggrund i, at Love You i forhold til den mangeårige championhingst, nu afdøde Sundon (Arndon) blot har omkring 20 afkom i hver årgang, hvor Sundon og andre af New Zealands tophingste har mindst de tredobbelte.

LOve Yous bedste søn på New Zealand, 4-årige Monbet

Love Yous bedste søn på New Zealand, 4-årige Monbet

Love You er fader til New Zealands klart bedste 4-åring, Monbet, der i denne sæson har startet 11 gange og har vundet 10 sejre – desuden har Monbet været en tur til Australien, hvor dne har startet tre gange og vundet to sejre.

Med en indtjening på 337.607 dollars alene i New Zealand i denne sæson, har den tjent mere end listens nummer to!

Monbet har senest vundet CanAm Rowe Cup, hvor den satte ældre topheste på plads og vandt i 1.17.0/3200 m – førstepræmie 81.375 dollars.

Med denne sejr bragte Monbet sig et skridt nærmere titlen som Årets Hest i New Zealand, hvor sæsonen går fra 1. august til 31. juli.