TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Løser Wishing Boy billet til Paris?’

af | 22. jan 2016 | Nyheder

Træner Gordon Dahl har planer om at starte Wishing Boy i et løb på Vincennes på Prix d’Amerique-dagen, men det kræver en super præstation af Wishing Boy i eftermiddag.

Wishing Bo - måske til Paris?- Foto Martin Timm Holmstav

Wishing Boy – måske til Paris?- Foto Martin Timm Holmstav

-Jeg har i lang tid haft kig på løbet i Paris til Wishing Boy, men det har været meget svært at finde en løbsopgave til ham, for han skal ikke til Paris uden at have et løb i kroppen og samtidig have vist, at han er i topform, siger Gordon Dahl, der i eftermiddag sender Wishing Boy ud i 4. løb på Skive Trav med Steen Juul i sulkyen.

Wishing Boy har startet ikke starten den 9. december, men alligevel er Gordon Dahl overbevist om at Ens Snapshot-sønnen er i fin form.

-Jeg kørte et arbejde med ham i mandags, og da fløj han, siger Gordon Dahl.

I eftermiddagens 4. løb skal Wishing Boy starte fra spor 5 og møder bl.a. Photo Gardenia, Ponziopilato Stra, Rina Chen Hai og Pioneer FH.

Løbet Gordon Dahl vil anmelde Wishing Boy til hedder Prix de Montreal og køres søndag den 31. januar. Distancen er 2100 meter auto og den samlede præmiesum er på 70.000 Euro.

Løbet er forbeholdt 5-årige heste, der højst har tjent 135.000 Euro.

Anmeldelsesfristen udløber på mandag – den 25. januar klokken 09.00.

Allerede nu er der formeldt 44 heste – fire af dem har dog nu tjent mere end 135.000 Euro, og er således ikke startberettiget.

Blandt de således 39 formeldte heste er en anden dansk Ens Snapshot-søn, Unik Tamsen, der siden november har været i træning hos Anders Lindqvist på Grosbois.

Med blot 63.747 Euro på præmiekontoen, kan den få svært ved at få plads blandt de 18, der kan starte i løbet.

Der er dog den mulighed at Unik Tamsen kan blive tvangsslettet i et løb den 26. januar og så har den fortrin i Prix de Montreal.

Wishing Boy starter med lige under 100.000 Euro og skulle være sikker på at komme med, hvis man ønsker den skal starte.

Og hvis Wishing Boy skal starte i Paris kan det blive med Bjørn Goop som kusk