TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lørdag aften foregår i Skive

af | 2. feb 2019 | Nyheder

Når Åby’s V75-spil lakker mod enden, kan spillerne i stedet kigge til et V65-spil, da Skive Trav så at sige tager over fra den svenske bane.

Med første start kl. 18.55 og V65-spillets begyndelse via 3. løb kl. 19.40 behøver man som traventusiast ikke at kede sig på denne lørdag. 

Der er samlet et otte løb stort program, og hvor hovedinteressen må samle sig om aftenens to Travliga-løb, der er forbeholdt seriens laveste klasser i form af Liga 4 og Liga 5.

Vi har tidligere på formiddagen nævnt Rene Jonassens tur til Åby bag sin svenskfødte Cody, og pudsigt nok er danskfødte Cody (foto – Gorm Foto) til start nogle timer senere i V65-spillets afsluttende afdeling. To Cody-vindere på samme dag vil være noget at et særsyn.

På kuske- og trænersiden ligner det i Skive-løbene, at Birger Jørgensen og Morten Juul kan komme til at spille hovedrollerne. Morten Juul seler bl.a. sin tyske debutant Rebellion ud, og med en prøveløbsnotering på 1.17,4 ligner det en topchance. Det gør også samme stald Aros Line et par løb senere, og i begge tilfælde sidder Birger Jørgensen bag.

Der ligger forlods omkring 100.000 kr. i puljen til kuponer med seks rigtige, så trods et kvantitativt lidt tyndt program er der masser at skyde efter i Skive.