TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lønborg-duel på Axevalla

af | Nyheder

Eddie The Eagle – der var meget positiv i gårsdagens rutineløb på Racing Arena Aalborg – og Encore Cloc tørner sammen i et 4-årsløb på Axevalla i næste uge.

Det kom som lidt af en overraskelse at se Michael Lønborgs sejrshest Eddie The Eagle i gårsdagens prøve/rutineløb i Aalborg, hvor S J’s Photo-sønnen i øvrigt gjorde en rigtig god figur i tiden 1.16,1/2140 meter – men der var trods alt et højere formål med opgaven.

Eddie The Eagle. Foto: Gorm Johansen

-Han er meldt i et 4-årsløb på Axevalla næste søndag, og da han ikke har startet i seks uger, ville jeg gerne give ham et løb i kroppen inden da, men det havde jeg ikke mulighed for da han står med ca. 124.000 SEK og der er tillæg ved 125.001 SEK. Derfor blev det et rutineløb i stedet, siger Michael Lønborg.

-Meningen var, at han skulle gå reelt de sidste 800 meter og jeg var meget tilfreds med hesten. Han havde god puls bagefter og trængte til den udblæsning.

Encore Cloc kommer også i fin form efter en tredjeplads i seneste start i 4-årsprøverne i Århus. Great Challenger-sønnen er imidlertid ikke som bedst på hjemmebanen, og derfor valgte Henrik Lønborg at stå over i Jydsk 4-årings Grand Prix, selvom Encore Cloc var kvalificeret.

Eddie The Eagle og Encore Cloc starter i et 4-årsløb (2140 meter voltestart) med 100.000 SEK til vinderen.