Bedækningsret i Creatine sælges
En bedækningsret ved succeshingsten Creatine udbydes på lørdag til salg på travera.nu og da der en klausul om at inseminering skal ske i Danmark, kan denne bedækningsret være interessant for danske opdrættere.

Creatine (Andover Hall) fik i 2021 sit gennembrud i USA med 3-årige Jujubee 1.08.1 – 961.857 dollars, der bl.a. vandt Kentucky Futurity og Breeders Crown og nyligt er kåret som Årets 3-årige Hingst i USA.
Herhjemme kender vi Creatine som fader til blot tre afkom, der alle er fire år i år og som har startet og klaret sig fint.
Det er Gateway Damgård 1.15.8 – 194.000 kr., Gin Flame 1.14.6 – 123.343 kr. og Gazelle du Damgård 1.15.2 – 44.103 kr.
På lørdagens travera.nu-auktion sælges et bedækningsret i Creatine med en klausul om at inseminering skal foregå hos Peter Fog, Ansager.
Peter Fog udbyder Creatine på det danske marked for 2.500 DKK + 4.000 dollars, men kun i stærkt begrænset omfang, da der ikke findes meget frossen sæd efter hingsten.
Ifølge hingstens ejer, Diamond Creek Farm er der kun solgt 5 livstids bedækningsrettigheder i Creatine til Europa og dette er en af dem.
Læs mere på travera – klik her