Christian Lindhardt sluttede på en tredjeplads i det tyske storløb, Bruno Cassirer-Rennen.
En tredjeplads, der gav 2.500 Euro – eller omkring 18.000 kroner – blev udbyttet af Christian Lindhardts start i finalen i Bruno Cassirer-Rennen på Mariendorf-banen i Berlin fredag aften.
Fra 20 meter tillæg fik Lindhardt en fin start med LambaLamba og efter 800 meter kunne han sende hoppen til spids.
De fik dog hurtugt løbets storfavorit Goldy Stardust med Michael Nimczyk over sig, og denne kørte frme til spids i opløbssvinget.
Goldy Stardust (Quick Wood) vandt sikkert i 1.14.7/2020 m , mens Yen med Jørgen Sjunnesson gik forbi LambaLamba ned gennem opløbet til andenplads i 1.15.2. LambaLamba blev nummer tre i 1.15.4. Førstepræmien var på 10.000 Euro
Vinderen , den 4-årige Goldy Stardust , har nu startet 12 gange i karrieren og har vundet 10 sejre. Hendes bundrekord er 1.11.8a/1900 m – sat på en andenplads bag Michael Larsen-trænede Prince of Persia.
Hendes fader er den franske Love You-søn, Quick Wood, mens moderen er en Suer Arnie-datter ud af en gammel hollandsk moderlinje.
I aftenens sidste løb besatte Christian Lindhardt en andenplads med den 3-årige hoppe Marimba (Varenne), der startede for tredje gang. Parret var i spids ind i opløbet, men så sedte Michael Nimczyk Here She Goes frem til sikker sejr.
Der var 725 Euro i andenpræmie.