TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lindhardt klar til tysk Hoppe Derby

af | Nyheder

Lørdag eftermiddag kvalificerede Christian Lindhardt Gestüt Lasbeks Nagama til start i Deutsches Stuten Derby lørdag den 4. august på Mariendorf-banen i Berlin.

Lørdag eftermiddag blev der afviklet i alt fire kvalifikationsløb til det tyske Hoppe Derby og fra hvert kval-løb gik de tre bedst placerede videre til finalen næste lørdag.

Christian Lindhardt

I fjor havde Christian Lindhardt stærke kandidater til såvel Hoppe Derby som til Derby, men det er ikke tilfældet i år.

Nagama (Brioni) er Christian Lindhardts bud på at gentage sejren fra sidste år i Deutsches Stuten Derby med Motion Pure, men Nagama har slet ikke samme klasse.

Nu klarede den sig til finalen på en tredjeplads i 1.14.8a/1900 m og foran sig havde den Avalon Mists (Pastor Stephen) med Robin Bakker (træner Paul Hagoort), der sejrede i 1.14.2a/1900 m spillet ned til 10:10. På andenpladsen Unicorn Diamant (Orlando Vici) med Bjørn Goop i 1.14.3 (træner Dirk Hafer).

De tre øvrige kvalifikationsløb vandtes af hhv. Cahaya (Love You) med Dion P. Tesselaar, der også træner den, i 1.13.4a/1900 m – spillet til 13:10, af Donna Granata (Corleone) med Rudolf Haller, der også træner den, i 1.14.2a/1900 m – spillet til 26:10 samt af Isabella Boshoeve (Ready Cash) med Dion P. Tesselaar, der også træner den, i 1.13.8a/1900 m -spillet til 12:10.

Den eneste spilfavorit, der ikke vandt, var Laura Vici (Orlando Vici), spillet til 19:10, der  blev nummer to, slået af Donna Granata.

Peter Simonis opdræt, Diablo Simoni (Ready Cash) med Dion P. Tesselaar i sulkyen løb ud i en galop 200 meter efter start og blev diskvalificeret, mens Michael Larsen-trænede Bretigny (Love You) med Michael Nimczyk var nummer fire i 1.14.6 og altså ikke klarede cuttet.