TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lindhardt Jensen vil vinde DM for femåringer igen

af | Nyheder

Inden det 13 løbs store program i Lunden på fredag afvikles der både fremvisningsløb og prøveløb. I prøveløbet starter derbytoeren Donatello Garbo i rutineløb.

”Jeg skal til Lunden med tre heste, og har så valgt at tage Donatello Garbo med. Han skal have en udblæsning inden der i næste måned DM for femåringer i Aarhus, fortæller Lindhardt Jensen.

”Af nogen anledning er DM for femåringer ofte et løb, hvor de bedste i årgangen ikke deltager. Jeg har vundet løbet en gang med Victor Rush, husker DTC formanden.

Lindhardt Jensen har tre startheste med til Lunden på fredag, og han er ikke i tvivl om hvilken hest, der har den bedste chance.

”Det er helt klart Emma D i det nye hoppeløb for fireåringerne. Hun var fremragende som fjerde i Dansk Hoppe Derby, selvom hun løb med et fladt hjul i halvdelen af løbet. Det er svært at sige hvor langt hun havde nået i løbet uden punkteringen. Det svar får vi aldrig, siger Lindhardt Jensen