De sidste fem år har opdrætteren Thomas Lind-Holm opnået at få topprisen på Nordens fineste auktion, Elitauktionen i Stockholm. I år har Lind-Holm anmeldt hoppen Dancing in the Rain til Elitauktionen.
Med afstamningen Muscle Hill – Alexia Ås vil der givet være interesse for Dancing in the Rain.

Dancing in the Rain – som hun så ud som føl. Foto privat
Faderen behøver ingen nærmere præsentation, og moderen Alexia Ås havde en flot væddeløbskarriere, hvor hun satte rekord 1.11.6 og tjente over 5 mio. SEK.
Netop nu er Alexia Ås aktuel med den 4-årige hoppe Angel Rain (Love You), der mandag aften vandt en meget sikker sejr for Robert Bergh på Axevalla.
Det var anden gang Bergh startede Angel Rain.
I første start blev det til en tæt andenplads, og i aftes vandt parret helt efter behag i 1.16.7a/2640 m – præmie 60.000 SEK.
Angel Rain har nu startet 12 gange, har vundet 3 sejre, 3 anden og 3 tredjepladser og tjent 371.250 SEK.
I år har Alexia Ås født hoppeføl efter Muscle Hill, og hun er atter i fol ved samme hingst.

Årets føl efter Muscle Hill . Alwxia Ås. Foto privat