TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lillesøster vandt gruppe-løb

af | Nyheder

Ere Nouvelle – en 3-årig fransk hoppe, der har samme moder som selveste Ready Cash, vandt forleden sin første større sejr på Vincennes.

Indvendige Ere Nouvelle klarer sejren hjem foran Elsa de Pommereux

Tirsdag aften afvikledes Gruppe III-løb, Prix Atlas med en samlet præmiesum på 60.000 Euro på Vincennes, og her kunne Ere Nouvelle – en lillesøster til Ready Cash, men med Love You som fader, tage sin første Gruppe-sejr kørt af Gabriele Gelormini.

Ere Nouvelle sejrede i kamp med Elsa de Pommereux (Coktail Jet) med Sylvain Roger i 1.14.5a/2100 m og fik 27.000 Euro for sejren.

Moderen til såvel Ere Nouvelle som til Ready Cash, Kidea har været ret så produktiv i avlen og ifølge det franske centralforbund, så har hun født 11 føl, der er to år eller ældre.

Bedst i søskendeflokken er Ready Cash, der ikke blot har været en vinder på væddeløbsbanerne, men som også har slået sit navn fast som Frankrigs førende avlshingst.

Ready Cash har rekord 1.10.3 og tjente 4.282.300 Euro og var en overgang Frankrigs  mest vindende hest gennem tiderne, men er nu passeret af Timoko.

Næstbedste afkom efter Kidea er en hekbroder til Ready Cahs, Upper Class – født i 2008. Den har rekord 1.11.7 og tjent 338.950 Euro.

De er begge efter Indy de Vie – en Vikings Way-søn, der desværre døde for nogle år siden.

Mærkeligt nok har man ikke prøvet Kidea hos en anden søn af Vikings Way –  det kunne f.eks. have været Jag de Bellouet eller Niky!

Efter de to helbrødre er Suricate (Ludo de Castelle v. Cygnus d’Odyssee) det tredjemest vindende afkom efter Kidea.

Suricate, der er født i 2006, har rekord 1.14.6 – og tjent 142.670 Euro.

Derefter kommer den aktuelle vinder, Ere Nouvelle, der nu har startet 8 gange, har taget 3 sejre og en placering, sat rekord 1.13.4 og har tjent 83.800 Euro – hun trænes af Philippe Allaire.

En 3-årig helsøster til Ere Nouvelle, der hedder Fesniere, har endnu ikke været i Prøveløb.