TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lillesøster til Viking Kronos på auktion

af | Nyheder

Der er spændende blod på den svenske opdrætterforenings internet-auktion i aften. Hvad med en lillesøster til Viking Kronos i fol ved Muscle Hill?

Hostess - lillesøster til Viking Kronos . i fol ved Muscle Hill.

Hostess – lillesøster til Viking Kronos . i fol ved Muscle Hill.

Navnet er Hostess. En 18-årig følhoppe efter Donerail og Conch . og dermed en til bl.a. de succesrige avlshingste Viking Kronos og King Conch.

Hostess er i fol ved Muscle Hill og er sat til at fole den 2. juni.

Følpenge 20.000 dollars betales af køber.

Hidtil har Hostess ikke leveret det helt store i avlen.

I USA fik hendes første afkom Infamy (Conway Hall) rekord 1.11.5 og tjente 98.249 dollars, mens Order by Credit (Credit Winner) løb 1.13.4 og tjente 96.714 dollars.

Men blodet er der hos Hostess.

Hostess er en af de 17 travere, der kommer på auktion i aften.

Denne gang er løbshestene i overtal – der er 11 af dem.

På tidligere auktioner har det været muligt at gøre gode køb.

F.eks. købte Kari Lähdekorpi Onirique, der ikke havde de store resultater at henvise til i efteråret, og den løber nu i Gulddivisionen i Finland, og er inviteret til at starte i Finlandia Ajo!

Du finder internet-auktionen på dette link – klik her . eller ved at klikke på det gule banner i venstre side.