TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lillesøster til Hollywood Stone

af | Nyheder

På Stutteri Shadow har den svenske hoppe Alicante Ås født hoppeføl efter Wishing Stone.

Hoppeføl efter Wishing Stone – Alicante Ås.

Alicante Ås, der ejes af Stald Cowboyland & Rivers ApS, har nu fået seks afkom siden 2014.

Hun er født i 2005 i USA, men som opdrættet af Jan Erik Magnusson og Ann-Christin Lorentzen, tilbragte Alicante Ås de første mange måneder i Kentucky for siden at blive sendt til Sverige.

Alicante Ås er efter Euro – en amerikansk Coktail Jet-søn – opdrættet af Lindy Farms og med samme moder som Dream Vacation!

Euro blev som åring købt af Knud Erik Ravn, Cowboyland for 45.000 dollars – amerikanerne var ikke meget for at købe et afkom efter en ”ukendt” fransk hingst.

Moderen til Euro, Dream Of Victory havde haft to afkom i de foregående år, der solgtes for hhv. 190.000 dollars (efter Pine Chip) og 165.000 dollars (efter Malabar Man) og året efter Euro solgtes hendes afkom for 300.000 dollars (Pine Chip).

Euro kom aldrig til start, men Jan-Erik Magnusson kendte hans afstamning og valgte at bruge ham til nogle af sine hopper.

Euro fik i alt 14 afkom – bedst var Louisville Ås 1.12.0 – 2.8 mio. SEK.

Alicante Ås tog rekord 1.13.8 og tjente 155.238 SEK.

Hendes første afkom var den lovende Eurostone 1.14.8 – 76.138 kr., der imidlertid måtte aflives – aktuelt har Alicante Ås 3-årige Hollywood Stone i løbene – den blev i søndags nummer fire i Pay Dirts Mindeløb i Skive og har nu tjent 48.000 kr.