TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lillesøster til Cleangame kostede 28.000 Euro

af | Nyheder

På væddeløbsbanen i Caen i Normandiet var der tirsdag auktion over travføl, og topprisen blev betalt for en lillesøster til toptraveren Cleangame.

131 føl kom i ringen på auktionen på væddeløbsbanen i Caen.

De 93 blev solgt for en gennemsnitspris a 3.993 Euro – eller lige knap 30.000 DKK.

Keengame . lillesøster til Cleangame.
Foto fra auktionens site

Topprisen på 28.000 Euro opnåede Keengame, der tilhører første årgang efter Express Jet (Goetmals Wood) og har Red Bell som moder.

Red Bell har tidligere født tophesten Cleangame (Ouragan de Celland) 1.10.7 – vinder af 36 sejre og 1.447.320 Euro.

Køber var Ecurie Hunter Valley, der også ejer Express Jet!

Næstdyreste føl var også en hoppe, Kendja Venesi efter Cash and Go (Ready Cash) og ud af Eloise Venice (Prodigious) – den kostede 26.000 Euro.

Moderlinjen har været ret solid med stor startprocent – en helbroder til Eloise Venice, Volcan Venise har tjent 142.900 Euro.

Auktionen i Caen blev arrangeret af opdrætterforeningen i Normandiet og følauktionen var den sidste af i alt 7 auktionsdage.

Link til auktionens hjemmeside – klik her