Hos Jeanette og Jens Hansen har den amerikanskfødte hoppe Armbro Voice fået hingsteføl efter Varenne.
Med afstamningen Varenne – Armbro Voice har det lille hingstføl, der netop er blevet født hos Jeanette og Jens Hansen i Tappernøje noget at leve op til.
Han er nemlig helbroder til en række skrappe væddeløbere med den italienske Hoppe Derbyvinder Red Rose America 1.12.o – 2.7 mio. kroner i spidsen.
En anden helsøster er Laurel America 1.10.4 – 2.1 mio. kroner og så er der en helbroder, Sylvester America 1.10.9 – 118.000 Euro.
-Jeg havde håbet på at det var blevet et hoppeføl, så nu må vi nok prøve med Varenne en gang til, siger Jeanette Hansen.