TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lille million i underskud på Lunden

by | 26. May 2021 | Nyheder

Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane og træningsanlægget Skovbo Trav, har i forbindelse med indkaldelse til årets ordinære generalforsamling udsendt årsregnskabet, der ikke uventet er præget af Covid19-situationen.

Årets regnskab udviser et underskud efter afskrivninger og finansielle poster på 913.679 kroner mod et overskud i 2019 på 179.214 kroner.

Generalforsamlingen er indkaldt til den 16. juni og hovedtemaet bliver næppe regnskabet, men derimod spørgsmålet om hvilken vej, der skal vælges med hensyn til travbanens fremtid.

På den ordinære generalforsamling i august 2020 fik bestyrelsen pålagt at fremkomme med forslag til banens fremtid, og som vi tidligere har fortalt er der et forslag, hvorefter man forbliver i Charlottenlund og frasælger staldterrænnet og et andet forslag, hvor hele anlægget i Charlottenlund frasælges, og der etableres en ny travbane med træningsanlæg i Høje Taastrup.

Fik du ikke se de to forslag kan du se dem på disse link

Charlottenlund – klik her

Høje Taastrup – klik her