TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lige ved og næsten på Jägersro

af | Nyheder

Jägersro 2012.07.31-1

Få dansktrænede heste havde lagt vejen forbi tirsdagens løb på Jägersro, hvor de implicerede parter måtte nøjes med to tætte andenpladser.

Søren Johansson havde Ahsoka T Dream (Hand Glider) til start i 1. løb med Jørgen Sjunnesson som chauffør. Det så lyst ud længe, da Ahsoka T Dream havde alt under kontrol i spids, men et stykke ind i opløbet slap See You Tomorrow ud fra vinderhullet og nåede forbi kort før mål. Ahsoka T Dream fik dermed endnu en placering i rækken i sin syvende start, men sejren må snart komme.

Nicole Marsing har købt den hurtige, men også lidt sensible Rio De Janeiro (Gill´s Victory), som hun én gang forgæves har forsøgt at godkende i monté. I stedet har Rio De Janeiro gjort det fint for sulky med først en sejr på Lunden og nu på Jägersro med en fin andenplads efter føring fra start og næsten til mål.

Vi noterede også, at Christian Nissen kørte et fint løb med Albin Sign (Smok´n Lantern) i et såkaldt Breddlopp, hvor det efter en optimal rejse i ryg på førende blev til en fjerdeplads.