TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Liga-finaler og premiere

af | Nyheder

I forbindelse med Liga-finalerne på Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag er der premiere på Dansk Hestevæddeløbs nye spilleunivers, Fast Track Racing.

Aldrig tidligere i dansk travsport har det været muligt at få så mange informationer op til en løbsdag, som det er muligt til eftermiddagens løb på Fyens Væddeløbsbane.

I fredag søsatte Dansk Hestevæddeløb sit nye ambitiøse initiativ, Fast Track Racing, hvor man har samlet alle de informationer omkring en løbsdag, der tænkes kan.

Hvor det hidtil har været op til hver enkelt bane at komme med optakt til en løbsdag, er det nu samlet på denne nye hjemmeside, fasttrackracing.dk.

Det er her du finder baneprogrammer, trænerkommentarer og V5-analyser – og det er et meget udførligt arbejde, der er lavet i forbindelse med premieren.

Den nye hjemmeside er en god base for den enkelte, der ønsker at deltage i spillet til løbene – i eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane med start klokken 14.00.

Med Liga-finaler på programmet er der lagt op til både en stor sportslig eftermiddag og med tilspil fra såvel Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland bliver der givet attraktive puljer at spille efter.

Du finder den nye hjemmeside med baneprogram, tips og analyser af løbene på dette link – klik her